Bestyrelsen har d. 11/03/19 holdt møde med vores rådgivere fra SBSBY samt Administrator, angående det fortløbende vindues projekt.

Vores udbuds runde er nu gennemført og det materiale får vi nu tjekket igennem, før en endelig beslutning omkring valg af byggefirma skal træffes.
I mellemtiden ventes der stadig på politisk godkendelse, angående vores ansøgning om byfornyelsesstøtte.
Borgerrepræsentationen godkendte den 22. november 2018, forvaltningens indstilling om at yde støtte til vores ejendom.
Desværre er bygningsfornyelsessager, lige som alle kommunale anlægsprojekter, omfattet af det anlægsmåltal som regeringen og Kommunernes Landsforening har fastsat.
Anlægsmåltallet for 2019 er væsentligt lavere end forventet, hvilket har gjort bearbejdningstiden længere.
Vi venter nu på at Teknik- og Miljøudvalget genbehandler beslutningen fra 2018, hvilket forventes at ske på mødet d. 18. marts 2019.
Vores rådgivere mener at vi har gode chancer for at modtage støtten, grundet størrelsen af vores forening, samt den tydelig støj-gene Borup’s Allé udgør.
Støtten, skulle den blive godkendt, formodes at være i en størrelsesorden af flere millioner.
Hvis vi påbegynder byggesagen inden ansøgningen er blevet godkendt, vil vi ikke længere være berettiget til støtte.
Derfor har Bestyrelsen valgt at lade sagen vente, indtil svar er givet fra Teknik- og Miljøudvalget.