Kære andelshaver

Dato er redigeret fra 2.aug til 18 Aug..

Som i nok ved er der kommet nye coronarestriktioner, der åbner op for større forsamlinger.


I bestyrelsen ser vi ligesom alle andre beboere frem til en generalforsamling og ønsker at skal afholdes så hurtigt som det kan lade sig gøre. 
Vi har debatteret hvad der skal til for at vores generalforsamling kan afholdes, og er kommet frem til at det ikke er muligt under nuværende regler – derfor planlægger vi at afholde generalforsamlingen Onsdag d. 18. august i Grøndals centeret.

Det er ikke en beslutning vi tager let, og vi håber at i forstår vores begrundelse i forklaringen herunder.

Restriktionerne angående indendørs møder siger nu at vi kan være op til 1000 deltagere, men det er med krav om 4 kvm (2 kvm for siddende), afstands-krav på 1 meter (en tom stol), og at deltagerne i det væsentlige sidder ned.
Der gælder endvidere fremvisning af coronapas, samt værnemidler (mundbind eller visir, når deltagerne ikke sidder ned).

Praktisk betyder det at vi har problemer med at finde et lokale der er egnet i nær-området.
Ansgarkirken er ikke stor nok og Grøndalscenteret vi tidligere har brugt, har kun lokaler der kan rumme 50 med de begrænsninger nævnt ovenfor (en tom stol). Vi har endda haft spurgt ind til om det var muligt at låne en af deres sportshaller, hvilket har vist sig ikke at være muligt.

Vi udelukker også en udendørs generalforsamling.
Det er ikke muligt at vide hvilket vejr vi vil have 2 uger senere, folk skal kunne sidde ned til et flere timers møde og vi har ikke mulighed for at stille et telt der er stort nok til at vi kan være der med ordenlig afstand.

Det er på bagrund at dette at bestyrelsen mener vi må vente lidt endnu.
Men vi ønskede stadig at få fastsat en dato, så vores medlemmer kan handle med viden om hvornår generalforsamlingen vil falde.

ABF skriver:
“Uanset indholdet af foreningens vedtægter, kan der ske en udskydelse af den ordinære generalforsamling, hvis det vurderes at være uforsvarligt eller i strid med myndighedernes anbefalinger at gennemføre. Det er vigtigt, at I som bestyrelse fortæller medlemmerne, hvorfor I har valgt at udskyde generalforsamlingen, og melder en ny dato ud for generalforsamlingen, når det er muligt. Generalforsamlingen kan kun udskydes indtil det forventes at være muligt at gennemføre den. Dog afholdes der normalt ikke generalforsamlinger i juli måned, hvor det må forventes, at andelshaverne holder sommerferie.”

Derfor besluttede vi os om at afholde generalforsamling straks efter Juli – Onsdag d. 18 august i grøndals centeret.
Det er aftalt med administrator at der indkaldes med korrekt varsel.

Vi håber at i alle forstår hvorfor vi har taget denne beslutning, og at i kan vente de 2 måneder.

MvH
Bestyrelsen
A/B Borup